Menu

Axel Salto – på papir

‘Axel Salto – på pair’ er den første bog om billedkunstneren og kunsthåndværkeren Axel Saltos vidtspændende arbejde med papiret som medium.

Axel Salto (1889-1961) er verdensberømt for sin keramik i den riflede, knoppede og spirende stil. Hans værk oplever netop nu en velfortjent revival, og hans skulpturelle vaser og krukker sælges til skyhøje priser både i Danmark og resten af verden.

Salto havde ikke kun unikke evner som keramisk kunstner: Med en stærk vision om kunstartens samspil arbejdede han på tværs af genrene, med blandt andet maleri, træsnit og litografi, bogdesign og illustration, dekorative mønstre og skitser til keramiske værker, tekstiler og dekorationsopgaver. Samtidig skrev Axel Salto indsigtsfulde tekster om sit eget værk, og som udgiver af kunsttidsskriftet Klingen (1917-20) var han en samlende skikkelse i det modernistiske gennembrud i dansk kunst. Kun en meget begrænset del af disse værker har tidligere været publiceret, og de er derfor ikke kendt i offentligheden.

Bogen er skrevet af designhistorikeren Lars Dybdahl, som står bag talrige publikationer om design og kunsthåndværk, senest ‘Det danske møbelboom 1945-1975’ (2017), ‘Dansk design nu’ (2016) og ‘101 danske designikoner’ (2014).

  • Axel Salto - på papir
  • Af Lars Dybdahl
  • Udgivelse: 25. november 2019
  • Indbundet
  • Grafisk design: Michael Jensen
  • Sidetal: 336
  • ISBN: 978-87-93604-51-3
  • Udgave/oplag: 1/1
349,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Designhistorikeren Lars Dybdahl viser med denne flotte bog, at Salto var mere end stentøjsmesteren, men også arbejdede på tværs af genrer: billedkunst, grafik bogdesign, tekstiler, tekster og illustrationer."
  • Troels Laursen, Nordjyske Stifttidende
  • "Er du Salto-fan er denne bog måske en berigende opdagelsesrejse ud af krukken og langt ind i den grafiske trykkekunst."
  • Mathias Kryger, Politiken
  • "Bogen når vidt omkring, men får sat alt ind i et perspektiv, der åbner op for stentøjsmesteren i et nyt lys."
  • Magasinet Kunst
  • "Allerede verdenskendt for sine unikke evner som keramiker, er bogen med til at åbne op for endnu et ualmindeligt spændende Salto-kapitel i dansk kunst, som ikke tidligere er blevet behandlet."
  • Rigmor Lovring, Kunstavisen
  • "Hvis man holder af billedkunstneren og kunsthåndværkeren Axel Salto, bør man omgående rekvirere den usandsynligt smukke bog (...) Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne mesterlige publikation, som står som et monument over den unikke kunstner Salto var – og er."
  • Anne Wehner, Bogblogger.dk
  • "Dejligt bogværk om en af Danmarks kendte og populære kunstnere. Smukt tilrettelagt, en fornøjelse at bladre igennem og fordybe sig i."
  • Lektørudtalelse