Menu

Om forlaget

Strandberg Publishing er et ambitiøst forlag med fokus på dansk og international faglitteratur. Vores logo skal være et kvalitetsstempel i sig selv. Derfor efterstræber vi kompromisløst den højeste ekspertise og dedikation gennem hele processen – fra spæd idé til færdig bog. Vores kernekompetencer kommer til udtryk i bøger om kunst, design, arkitektur, kultur, debat, gastronomi, sundhed og videnskab.


Blandt vores seneste udgivelser er Henrik Wivels portræt af L.A. Ring ‘Det glasklare hjerte’, Maria Kjær Themsens gennemgribende bog om dansk kunst i det nye årtusinde ’Berørt’, Mirjam Gelfer-Jørgensens hovedværk om Skønvirke ‘Kunstarternes forbrødring’, Karsten Ifversens udforskning af et København under forvandling ‘Kapitalen’, Birgitte Possings diskursændrende ‘Argumenter imod kvinder’, lækre grønne opskrifter i Nadia Mathiasens ’100 kødfrie dage’, kogebogen ’Osteria 16’ fra menukortet på de succesfulde restauranter af samme navn samt værdifulde bøger om diabetes, demens og depression. Fælles for vores udgivelser er en ubetinget insistereren på, at de udforsker og udfordrer vores hverdag og samfund.

Vi søger altid det transparente og nysgerrige samarbejde baseret på dialog, indlevelse og tillid. Vi dækker hele bogens værdikæde – fra rådgivning og projektering, idé og koncept, redaktion, layout, design, produktion til boghandlersalg og -distribution, markedsføring, PR og salg i Danmark og internationalt.

Strandberg Publishing består af en lille, dedikeret fast stab af erfarne redaktører og projektledere samt en bred kreds af tilknyttede freelancere: forlagsredaktører, grafiske designere, billedresearchere, oversættere, fotografer, korrekturlæsere, pressemedarbejdere, salgs- og marketingfolk. Vi er en skalérbar virksomhed, der for hvert projekt kan sætte præcis det hold, der passer bedst til den konkrete opgave.

Vigtigst af alt er vi vores kunders forlag – derfor apostroffen i logoet. Du kan møde os på sociale medier og tilmelde dig vores nyhedsbrev for at blive opdateret på nye udgivelser og særlige tilbud.