Dette er den første bog på dansk af Hugh Fearnley-Whittingstall, der er vært på de populære madprogrammer fra River Cottage. En bog til alle, der elsker mad – og har en holdning til det, de spiser til daglig.
Hugh Fearnley-Whittingstall er prisvindende forfatter, tv-kok og entusiast udi alt, der har med mad at gøre. Han går kompromisløst ind for bæredygtig og etisk produceret mad, der følger årstidernes gang. Han har lavet fjernsynsprogrammer for Channel Four i mere end 15 år, og dette er den sjette bog i River Cottage-serien. Tidligere har han udgivet ‘The River Cottage Cookbook’, som han vandt Glenfiddish Trophy for. Både ‘The River Cottage Meat Book’ og ‘The River Cottage Fish Book’ har vundet André Simon Award, og ‘The River Cottage Family Cookbook’ blev valgt til årets bog blandt The Guild of Food Writers. Hugh skriver en ugentlig klumme med opskrifter i Guardian. Han bor med sin familie i Devon, et stenkast fra River Cottage-virksomhedens hovedkvarter, hvor han sammen med sine medarbejdere afholder kurser og arrangementer, der fokuserer på deres begejstring for lokalt producerede fødevarer, som følger årstidernes gang.