Menu

Dranella – Et dansk modeeventyr

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker.

Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.

  • Dranella – Et dansk modeeventyr
  • Af Anne Julie Tscherning Bibby (red.), Kirsten Toftegaard, Marie Riegels Melchior og Anne Damgaard
  • Udgivelse: 11. december 2025
  • Forord af Lotte Freddie
  • Indbundet
  • Grafisk design: Bettina Kjærulff-Schmidt
  • Sidetal: 272
  • ISBN: 978-87-92949-15-8
  • Udgave/oplag: 1/1
349.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "'Dranella. Et dansk modeeventyr' er én stor billedstærk aha-oplevelse"
  • Lise Garsdal, Politiken
  • "Smuk bog, en af årets allersmukkeste"
  • Ulla Strømberg, Kulturkupeen
  • "Bogen om Dranella er et stykke danmarkshistorie set gennem modebriller (…) Det er en bog, der er stor på alle måder, for det er både historien om en virksomhed og om en tid"
  • Lotte Thrane, POV International
  • "Det er en unik fortælling om kreativitet, håndværk og industri (...) Bogen er levende og spændende skrevet, en stor fornøjelse at læse. Bogens udstyr er meget velvalgt og i høj overbevisende standard"
  • Michael Koch, historie-online.dk
  • "...et flot portræt af en interessant virksomhed, som i tidens ånd transformerede internationale strømninger til dansk tankegods og handling. Bogen kan minde gymnasie elever om deres kæmpestore muligheder for at skabe og innovere og dermed sætte uforglemmelige spor i dansk modehistorie"
  • Maria Stensgård, Gymnasieskolen