Menu

Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle

‘Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle’ fortæller mere end 4.500 års arkitekturhistorie på en let og overskuelig måde. Gennem interessante og sjove oplysninger præsenterer arkitekturprofessor Mogens Andreassen Morgen 50 berømte værker – fra Keopspyramiden til Eiffeltårnet og helt op til nutidens banebrydende bygninger som MAXXI af Zaha Hadid.

Teksterne ledsages af farverige illustrationer af Claus Nørregaard. Bogen giver unge såvel som ældre læsere nye øjne at se på omgivelserne med. Så følg forfatterens opfordring, og tag den med i rygsækken, når du går på opdagelse – både hjemme i Danmark og ude i verden!

Mogens Andreassen Morgen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus. Han arbejder særligt med transformation af den arkitektoniske kulturarv og er forfatter til flere bøger.

Claus Nørregaard er uddannet illustrator på Danmarks Designskole og arbejder som bladtegner på dagbladet Politiken.

  • Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle
  • Af Mogens Andreassen Morgen
  • Udgivelse: 1. december 2023
  • Illustrator: Claus Nørregaard
  • Indbundet
  • Grafisk design: Søren Damstedt
  • Sidetal: 176
  • ISBN: 9788794102230
  • Udgave/oplag: 1/1
249,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "...værket gør arkitektur gennem mange tusinde år forståeligt..."
  • "Mogens Andreassen Morgen er en veloplagt fortæller, der har indlagt flere personlige fortællinger, som er med til at gøre læsningen både levende og særdeles læsevenlig."
  • Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden
  • "Der er absolut ingen skuffelser med denne bog. Reelt præsenteres læseren for spændende stof, tankevækkende forsøg og opfindelser – og ikke mindst løftes tæppet af, så vi almindeligt dødelige kan lære mere om teknikker og arkitektur”
  • Michael Koch, Historie Online