Menu

Den europæiske palet

“‘Den europæiske palet’ er et springbræt til kosmiske hverdagsoplevelser”
– Peter Laugesen

I 1975 udgav billedkunstneren Kasper Heiberg (1928-1984) den fremsynede og poetiske bog ‘Den europæiske palet’. Bogen, som i dag er et samlerobjekt, var resultatet af hans forskning i farver ved Kunstakademiet. Men der er ikke tale om en almindelig akademisk eller teoretisk farvelære. Bogen er skrevet med en dyb kærlighed til farvens sprog og verden, en fascination, der driver ud af siderne, og er baseret på nysgerrige og lystfyldte undersøgelser af både historiske kilder og Heibergs egen samtid. Udover paletter hentet i malerkunsten og arkitekturen undersøger Heiberg for eksempel gråspurvens, storkens, bilernes og neglelakkens palet.

Bogen giver nye oplevelser fra sig for hver genlæsning, og man ser ganske enkelt anderledes på sine omgivelser efter at have læst den.

Genudgivelsen af ‘Den europæiske palet’ ledsages af to nyskrevne tekster af kunsthistoriker Kira Kofoed og litteraturlektor og -kritiker Lilian Munk Rösing.

  • Den europæiske palet
  • Af Kasper Heiberg
  • Udgivelse: 18. maj 2022
  • Med forord af: Kira Kofoed og Lilian Munk Rösing
  • Softcover
  • Grafisk design: Bendt Kirkeberg / Jeanne Betak
  • Sidetal: 144
  • ISBN: 978-87-94102-45-2
  • Udgave/oplag: 2/1
299,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "DEN EUROPÆISKE PALET kan læses som poesi. Kasper Heiberg fører læseren vidt omkring, og selvom det faglige blik ikke går tabt, er det muntert og opkvikkende at få synet tilbage via sproget om farver."
  • Weekendavisen, Erik Steffensen
  • "DEN EUROPÆISKE PALET har formået at ændre mit blik på verden: eller rettere, jeg har fået øjnene op for noget, jeg aldrig før har lagt mærke til på den måde."
  • Information, Maria Kjær Themsen