Menu

Æg fra Samvirke

Med æg kommer du langt i dit køkken. Æg er en af køkkenets mest anvendelige fødevarer. Vi nøjes ikke med at spise æg, vi bruger også ægget som køkkentekniker. Æg holder sammen på farsen til frikadellerne og dejen til pandekager og gør sandkagen luftig. Der trylles med ægget i 30 opskrifter til morgenmad, frokost, aftensmad i desserter og bagværk. Ægget nyfortolkes i klassikere som arme riddere, forloren skildpadde og den spanske tortilla, og selvfølgelig får du nemme og anvendelige opskrifter på mayonnaise og røræg.

Eller prøv for eksempel: Bagte avocado med æg, luftige bananpandekager, pasta carbonara med svampe og timian, citrusfromage med hvid chokolade og pistacie eller macerons med lakrids og hvid chokolade.

Læs også de små leksikontekster om æg. Vidste du for eksempel, at når skallen hænger fast på kogte æg, er det tegn på, at de er friske, og at æggets proteinmembran endnu ikke er løsnet fra skallens inderside.

Mia Irene Kristensen har udviklet og fotograferet opskrifterne. Hun er kulinarisk kommunikator og kandidat i fødevarevidenskab fra Københavns Universitet. Samvirkes grafikere Christel Frydkjær, Tina Zaremba og medredaktør Inger Abildgaard står for opsætning, tekster og redigering.

‘Æg fra Samvirke’ er udgivet af Samvirke. I serien ‘Mad fra Samvirke’ findes ‘Kål fra Samvirke’, ‘Rodfrugter fra Samvirke’, ‘Hakket kød fra Samvirke’, ‘Fjerkræ fra Samvirke’, ‘Kager fra Samvirke’, ‘Brød, grød & korn fra Samvirke’, ‘Bær fra Samvirke’, ‘Kartofler fra Samvirke’, ‘Æg fra Samvirke’ og ‘Mejeriprodukter fra Samvirke’.

  • Æg fra Samvirke
  • Af Mia Irene Kristensen
  • Udgivelse: November 2016
  • Indbundet
  • Grafisk design: Christel Frydkjær
  • Sidetal: 96
  • ISBN: 978-87-92949-73-8
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt