Bøger / Kunst, design & arkitektur / Vilhelm Hammershøi – Maleri som poesi
Vilhelm Hammershøi – Maleri som poesi
Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er verdensberømt for sine interiørbilleder i en vidunderlig skala af gråtoner fra Strandgade 30 på Christianshavn, hvor han og hans hustru, Ida, boede fra 1898 til 1909. Lejligheden fungerede som Hammershøis atelier, og Ida var et yndet motiv – ofte med ryggen til.
Med afsæt i fortolkninger af Hammershøis billeder af mennesker, interiører, arkitektur og landskaber er ‘Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi‘ en fascinerende fortælling om en kunstner, der bruger lyset i skildringen af omgivelserne og forsøger at åbne dørene til en indre verden.
I bogen bruger Henrik Wivel sin omfattende viden om Hammershøis værk og epoken, han levede i, til at trække perspektiver til samtidens kunstneriske tankeformer og deres aktuelle nærvær.
- Vilhelm Hammershøi – Maleri som poesi
- Af Henrik Wivel
- Udgivelse: 30. januar 2026
- Indbundet
- Grafisk design: Troels Faber, NR2154
- Sidetal: 296
- ISBN: 978-87-92894-85-4
- Udgave/oplag: 1/1
349.95
Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
- "Henrik Wivels nye bog trækker på hans store viden om litteraturen i tiden, hvor Hammershøi levede, og ikke blot det. De figurer, der findes i litteraturen og dens tids tankeverden, indlæses i Hammershøis værk"
- Erik Steffensen, Kristeligt Dagblad
- "Henrik Wivel har gjort det igen, skrevet endnu en biografi om en af Danmarks største kunstnere. Senest var det Willumsen, der var i fokus, og før ham L.A. Ring. Denne gang gælder det Vilhelm Hammershøi (...) Biografien er særdeles velskrevet og indholdsmæssig så udførlig, at den ganske enkelt ikke er til at komme udenom, hverken for nutidens kunstinteresserede eller for de kommende generationer"
- Niels Lyksted, Kulturinformation
- "Kunsthistorikeren Henrik Wivel er en både velskrivende og poetisk analytiker. Det viste han til fulde i tobindsværket om J. F. Willumsen for et par år siden, og nu i et ganske anderledes portræt af den i dag internationalt anerkendte maler, Vilhelm Hammershøi (...) en harmonisk, velskrevet og smuk bog i både skrivestil, layout for ikke at glemme de store affotograferinger af værkerne"
- Ulla Strømberg, Kulturkupeen