Menu

Verden af vilje – Reportager fra et år med cykelløb

I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra et mindeværdigt år på landevejene.

Reportagerne er skrevet, mens dramaet udspiller sig omkring ham. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge, forbi Den Lille Havfrue i kampen om den gule trøje og til verdensmesterskaberne i Australien.

Tidens største stjerner – med van Aert, Vingegaard, Pogačar, Asgreen og Evenepoel forrest – indtager hovedrollerne, når Bastian Emil Goldschmidt med historisk overblik, poetisk nerve og nære relationer til cykelsportens aktører udfolder en verden af vilje i et moderne heltekvad.

‘Verden af vilje’ er rigt illustreret med håndtegnede kort og ruteprofiler af illustrator Sine Jensen og med fotografier af Lasse Dearman og Betty Krag, der har været til stede i vejkanten før, under og efter løbene sammen med forfatteren.

Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er ekspert på Eurosport og skriver løbsreportager for Frihedsbrevet, som ‘Verden af vilje bygger på. Han debuterede i 2021 med ‘Fremad‘.

  • Verden af vilje – Reportager fra et år med cykelløb
  • Af Bastian Emil Goldschmidt
  • Udgivelse: 10. november 2022
  • Indbundet
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 304
  • ISBN: 978-87-94102-73-5
  • Udgave/oplag: 1/1
299.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Hvad enten man kan lide at se på cykelløb eller ej, er det en fornøjelse at genopleve cykelsæsonen 2021-2022 gennem den unge kommentatorkomet Bastian Emil Goldschmidts øjne."
  • Holger Dahl, Berlingske
  • "... "Verden af vilje" en betydningsfuld sejr i tilværelsens etapeløb for den 30-årige københavner. Den er med til at cementere, at Bastian Emil Goldschmidt som tv-kommentator og forfatter har gjort cykelsporten til sin levevej."
  • Søren-Mikael Hansen, Politiken