Menu

Kost og kræft – Spis dig stærk i behandlingsforløbet

‘Kost og kræft’ er en kogebog til dem, som er igennem et behandlingsforløb imod kræft. Den indeholder baggrundsviden om kost, ernæring og kræftbehandling og masser af opskrifter, der kan inspirere til, hvordan man kan få tilstrækkelig mad og holde vægten stabil, så man er bedre rustet til at klare sygdom, behandling og de bivirkninger, der kan være. I ‘Kost og kræft’ er der opskrifter på mad, man har lyst til at spise, selv om man har nedsat appetit, er duftsensitiv, har kvalme og er træt.

Bogen er skrevet af Ditte Ingemann. Ditte er bachelor i ernæring og sundhed og forfatter til en lang række populære kogebøger. I 2018 fik hendes mand en yderst sjælden og aggressiv type kræft, som krævede hård behandling. Ditte var ved hans side, indtil han desværre gik bort i sommeren 2019.

Ditte savnede inspirerende kogebøger med opskrifter på ernæringsrigtig og lækker mad, der var god at spise under kræftbehandling. Hun satte sig derfor for at skabe en kogebog med opskrifter fyldt med energi og protein, som er så vigtig, når man er igennem et kræftbehandlingsforløb.

I bogen får du masser af gode tips og råd til, hvordan du kommer styrket gennem dit kræftforløb med god mad, som du kan dele med venner og familie.

  • Kost og kræft – Spis dig stærk i behandlingsforløbet
  • Af Ditte Ingemann
  • Udgivelse: 17. maj 2021
  • Indbundet
  • Sidetal: 192
  • ISBN: 978-87-94102-01-8
  • Udgave/oplag: 1/1
249,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.