Menu

Klar blaa Luft, let Bris fra N – Johannes Larsens dagbøger fra Grønland 1925

Johannes Larsen (1867-1961) hører til blandt hovedskikkelserne i malergruppen Fynboerne og har i kraft af sin sans for at formidle naturen i et kunstnerisk udtryk opnået en særlig position i dansk kunsthistorie. Fra begyndelsen af 1910’erne leverede han illustrationer til det ambitiøse storværk Danmarks Fugle og var i sommeren 1925 med vekselerer og ornitolog, Eiler Lehn Schiøler, på ekspedition i Vestgrønland.

Klar blaa Luft, let Bris fra N gengiver Johannes Larsens ti dagbøger fra ekspeditionen, og notaterne ledsages af uddrag af en af de øvrige deltageres oplevelser. Derudover sætter værket Larsen ind i kunstfaglig sammenhæng og giver et indblik i den arktiske biologi og datidens øvrige arktiske ekspeditioner.

Bogen giver såvel forskere som almindeligt interesserede læsere en enestående mulighed for at opleve og forstå kunstneres liv og værk gennem originalt kildemateriale. Forfatterne er museumsinspektør ved Johannes Larsen Museet Malene Linell Ipsen, kunsthistoriker og ph.d. Theis Vallø Madsen og forfatter, tegner og naturhistoriker Jens Gregersen.

Klar blaa luft, let bris fra N er tredje bind i Ny Carlsbergfondets skriftserie Kilder til Dansk Kunsthistorie, der udspringer af digitaliserings-projektet af samme navn, som fondet igangsatte i 2015.

Titler, der relaterer til Klar blaa Luft, let Bris fra N: Breve fra London og Seks år af et liv.

  • Klar blaa Luft, let Bris fra N – Johannes Larsens dagbøger fra Grønland 1925
  • Af Malene Linell Ipsen, Theis Vallø Madsen og Jens Gregersen
  • Udgivelse: 4. september 2019
  • Indbundet
  • Grafisk design: Rasmus Koch Studio
  • Sidetal: 352
  • ISBN: 978-87-93604-57-5
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt
  • "Stranberg Publishing har igen beæret nationen med et stykke kompromisløst håndværk."
  • Kulturformidleren
  • "Bogen er et forskningsmæssigt bidrag til kunsthistorien (...) og den er et fund til prisen."
  • Anders Ellegaard, historie-online.dk
  • "Der er tale om intet mindre end et kæmpeværk, der er den oplagte gave til alle, der interesserer sig for Grønland."
  • Jesper Hansen, Fra Limfjordens bredder
  • "Alle kan nyde de smukke tegninger af fuglene og landskaberne – også selvom de ikke er ornitologer. Det er dansk kunst- og kulturhistorie i verdensklasse."
  • Anne Wehner, bogblogger.dk