Menu

Himlen set fra Jorden

Lige så længe der har været mennesker på Jorden, har vi kigget op på himlen over os. Gennem tusinder af år har vi observeret Solens, Månens og stjernernes bevægelser, himmellegemerne har skabt grobund for skabelsesberetninger, og stjernebillederne har inspireret til religiøse fortællinger og sagn.

Astrofotograf, stjerneeventyrer og foredragsholder Jakob A. Andersen har specialiseret sig i at tage billeder af himlen, ikke mindst den mørke nattehimmel. Det er en særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og stor teknisk indsigt, og bogen repræsenterer hans mangeårige opdagelsesrejse med kamera langt ud i rummet.

‘Himlen set fra Jorden’ præsenterer enestående og detaljerede fotografier af Mælkevejen, Solen, Månen, stjernetåger, kuglehobe og fjerne galakser og viser os, hvor utroligt og endeløst fascinerende universet er.

Bogen ledsages af tekster af professor og astrofysiker Anja C. Andersen, der gør os klogere på, hvad det er, vi ser på fotografierne.

  • Himlen set fra Jorden
  • Af Jakob A. Andersen
  • Udgivelse: 9. november 2022
  • Tekst af: Anja C. Andersen
  • Indbundet
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 240
  • ISBN: 978-87-94102-72-8
  • Udgave/oplag: 1/1
399.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Men tålmodigheden i baghaven om natten har båret frugt. Flere af Jakob A. Andersens fotografier er blevet delt af [...] NASA. Og han har netop også vundet førsteprisen i kategorien astrofotografi i The International Photography Awards."
  • Politiken, Lotte Thorsen