Er du lige flyttet hjemmefra eller ny i køkkenet, er der hjælp at hente i ‘Den store mad for begyndere’. Det er en billedkogebog, hvor alle opskrifter vises foto-for-foto, fra de ingredienser, du skal bruge, til det færdige måltid.
Der er 125 opskrifter til, når det skal være hurtigt, sundt, sødt, billigt, imponerende eller to go: Klassikere som boller i karry, minestronesuppe og pizza, lækkert tilbehør og vegetariske retter som pasta med græskar, risotto og tærte med rødbede og gedeost, og søde sager som citronroulade med hindbær, banan-ispinde og cookies.
Linn Grubbström er opskriftudvikler og madfotograf og har bloggen frokenkraesen.com.