Menu

Osteria 16 – Kogebog

Osteria 16 – Kogebog er enkle, sæsonbaserede retter med få ingredienser af høj kvalitet og nænsomt tilberedt. Det er 80 retter fra det moderne italienske køkken, beregnet til uhøjtidelig familieservering som på antipasti-restauranterne Osteria 16 Haderslevgade, Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce, der ejes af vennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo.

Morten Kaltoft har tidligere arbejdet på Michelin-restauranten Era Ora, og hans solide erfaring fornægter sig ikke i de nemt tilgængelige opskrifter. Bogen byder på de retter, som gør restauranterne populære og velbesøgte. Prøv fx råmarinerede jomfruhummerhaler med ansjos og chilisaucelinguine med søpindsvinrisotto med radicchio og rødvin eller citrontærte med marengs.

Billederne i Osteria 16 – Kogebog er taget af Emil Alsbo, og viser både retter, restaurant og klassisk italiensk markedsstemning. Resultatet er en kogebog i øjenhøjde og en visuel dagbog fra en af Københavns mest succesfulde restauranter de seneste år. Forordet af skrevet af Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør på Euroman.

Morten Kaltoft er uddannet kok på Era Ora og åbnede i 2004 Famo Saxogade (med tidligere køkkenchef på Era Ora, Fabbio Mazzon). Efterfølgende åbnede de Famo 51 og Famo Metro. Morten har vundet flere kokkepriser. Emil Alsbo er kunstner og har bl.a. været del af kunstnergruppen Telefon Til Chefen. Emil har solgt til Statens Kunstfond og har blandt andet udstillet på Charlottenborg og Tranen. Til sammen står de bag Osteria 16 Haderslevgade, Spaghetteria, Osteria 16 Pesce og Osteria 16 Ravnsborggade.

  • Osteria 16 – Kogebog
  • Af Emil Alsbo og Morten Kaltoft
  • Udgivelse: 14. december 2020
  • Indbundet
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 296
  • ISBN: 978-87-93604-79-7
  • Udgave/oplag: 1/7
329,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Retterne på Osteria 16 er velegnede til en kogebog."
  • Politiken