Menu

Tetzen-Lunds kunstsamling – 400 moderne mesterværker spredt for alle vinde

Blandt alle danske kunstsamlinger gennem tiden har en enkelt opnået næsten legendarisk status, nemlig den rige samling af fransk kunst, som Christian Tetzen-Lund (1852-1936) opbyggede på ganske kort tid. Kunstsamlingen, som blev skabt i et hektisk tempo i årene 1916-1921, er omgærdet af mystik og legender.

Kernen i samlingen var 23 hovedværker af Matisse samt et tilsvarende antal værker af Picasso. Dertil kom en perlerække af malerier af van Gogh, Derain og mange andre. Med usvigelig dømmekraft købte Tetzen-Lund i alt ca. 600 værker.

På baggrund af Tetzen-Lunds efterladte papirer præsenterer bogen den første rekonstruktion af hans samling, som trods dens betydning og forbløffende kvalitet aldrig tidligere er blevet studeret til bunds. Bogen fortæller bl.a. om Tetzen-Lunds fejlslagne forsøg på at donere en række værker til Statens Museum for Kunst. I dag hænger værkerne i stedet på førende museer verden over.

Jesper Svenningsen (f. 1981) er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie. Han er postdoc på Statens Museum for Kunst. Han er desuden forfatter til bogen ‘Seks år af et liv’ om maleren Johan Thomas Lundbyes dagbøger.

  • Tetzen-Lunds kunstsamling – 400 moderne mesterværker spredt for alle vinde
  • Af Jesper Svenningsen
  • Udgivelse: 5. oktober 2022
  • Indbundet
  • Grafisk design: Troels Faber, NR2154
  • Sidetal: 272
  • ISBN: 978-87-94102-59-9
  • Udgave/oplag: 1/1
399.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Det er en nydelse at læse teksten, der ikke er spækket med nymodens kunsthistoriske fagudtryk, som plejer at være med, når en tekst er fagfællebedømt."
  • Kulturkupeen, Ulla Strømberg
  • "Svenningsen er uhyre vidende og formår at bygge en spænding op, så man absolut må læse videre. Hertil kommer de mange fornemme illustrationer - som oftest i stort format. Man får derfor umiddelbart lyst til at blade frem i bogen."
  • Kunstnyt, Niels Lyksted
  • “Sagt uden tøven er årets mest interessante kunstudgivelse den smukke bog om en kunstsamling, der blev spredt for alle vinde.”
  • Erik Steffensen, Weekendavisen