Denne bog er til dig, der har haft en blodprop eller hjerneblødning, og til de pårørende. Bogen giver indblik i den nyeste, evidensbaserede viden om hjerneblødning og blodprop – også kaldet stroke.
Bogen forklarer, hvad der sker, når man får stroke, og hvorfor man får det. Du kan læse om den akutte behandling, og hvad man gør for at undgå flere strokes. Bogen handler også om de psykiske følger af stroke, om den stress der følger med de nye livsvilkår, og om, hvordan angst og depression kan forstyrre et ellers godt forløb. I bogen får du desuden forslag til behandling af de forskellige komplikationer, der kan opstå undervejs, og du kan læse om de typiske udfordringer, der møder patienter og pårørende efter stroke.
Fem mennesker, som har haft stroke, fortæller, hvordan de har håndteret de efterfølgende udfordringer, ligesom nogle af deres nærmeste pårørende fortæller om hverdagen med et menneske, der har haft stroke. Alle de personlige fortællinger viser på forskellig vis, hvordan livet kan blive godt igen efter stroke – med eller uden fysiske handicap.
Professor, overlæge, dr.med. Grethe Andersen er garant for bogens faglige indhold.