Menu

Rig på rester

I ‘Rig på rester’ hælder Tina Scheftelowitz ordet madspild ud med grøntsagsvandet én gang for alle: Dine rester i dag bliver til guld i morgen. Ud med den dårlige samvittighed og ind med sjov og nydelse. 

Kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz, der står bag bestseller-serien af ‘Suveræne kogebøger’, viser i dette festfyrværkeri af en bog, hvordan rester kan blive til skønne, smagfulde retter.

Det gælder om at nyde sit overskud i køkkenet, og med ‘Rig på rester’ i hånden smider du næppe rester ud igen.

’Rig på rester’ er nemlig en lystbetonet kogebog, som forvandler vores madoverskud til indbydende retter til flere dage. Opskrifterne tager udgangspunkt i de madrester, vi danskere har flest af, og suppleres af nyttig viden om holdbarhed, opbevaring og tips til madlavningen. Få masser af inspiration og køkkenvisdom, og lær at udnytte de rester, køleskabet gemmer på.

Med ‘Rig på rester’ får hverdagsmaden et pift, familien sparer penge og gør en stor forskel for miljøet.

  • Rig på rester. Nyd dit overskud
  • Af Tina Scheftelowitz
  • Udgivelse: Maj 2012
  • Udgivet i samarbejde med Samvirke.
  • Indbundet
  • Sidetal: 152
  • ISBN: 978-87-92596-24-6
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt