Menu

Personal Statement

Astrid Svangren har de seneste to årtier markeret sig som en yderst produktiv og vedkommende billedkunstner i både Danmark og udlandet. ‘Personal Statement’ er hendes første store monografi. Bogen samler Svangrens væsentligste arbejder og indeholder derudover et omfattende interview lavet af Christine Antaya – samt nye essays af Emily Berry, Estelle Hoy, Ferdinand Ahm Krag, Gertrud Sandqvist og Juliette Desorgues.

Svangrens kunstneriske udtryk henter inspiration fra psykoanalysens forståelse af hukommelse og drømme. Hun arbejder med en installations- baseret metode, hvor tekstiler, plastik og andre fundne materialer bliver anvendt i hendes malerpraksis. Hvor elementer fra naturen kombineres med syntetiske materialer som plastik, tyl og cellofan.

Astrid Svangren (f. 1972, Göteborg) bor og arbejder i København. Svangren har en MA fra Malmö Art Academy (1998) og har tidligere udstillet på blandt andre Moderna Museet, Bonniers Konsthall, Nordiska Akvarellmuseet, Gl. Holtegaard, Art Basel Miami, Kraft i Bergen og Kunsthalle São Paulo. Hendes værker er indkøbt af Statens Museum for Kunst, Moderna Museet, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet
m.fl. I 2014 modtog Svangren Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes soloudstilling hos galleriet Christian Andersen modtog i 2017 præmiering af Statens Kunstfond. Hun er repræsenteret af Tracy Williams Ltd i New York og Anna Bohman Gallery i Stockholm.

‘Personal Statement’ kan bestilles hos Marrow Press.

  • Personal Statement
  • Af Astrid Svangren
  • Udgivelse: 7. september 2023
  • Udgivet af Marrow Press
  • Softcover
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 304
  • ISBN: 978-87-973811-1-3
  • Udgave/oplag: 1/1