En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv – på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en fremmed mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker.
‘Mod sædvane’ fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt.
‘Mod sædvane’ sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.
Birgitte Possing, f. 1952, professor emerita i komparative kulturstudier, dr.phil. og forfatter. Har blandt andet skrevet om ikoner i dansk og europæisk historie og om kunsten at skrive biografi. Hendes bog ‘Argumenter imod kvinder’ fra 2018 brød igennem til et bredt publikum og inspirerede til et teaterstykke af samme navn. Possing har modtaget Weekendavisens Litteraturpris 1993, Einar Hansens Forskningsfonds pris 2004, KRAKA-prisen 2008, Årets Faglitterære Pris 2014, Holberg Medaljen 2020 og Rosenkjærprisen 2020. Hun har også tunge erfaringer som leder, bestyrelsesmedlem og direktør inden for kultur og videnskab.