Menu

Menneskefiguren i islamisk kunst – folk, fyrster og hellige mænd

‘Menneskefiguren i islamisk kunst’ sætter fokus på et sjældent belyst emne inden for den islamiske kunst, nemlig afbildningen af mennesker. Bogen præsenterer 75 hovedværker fra Davids Samling – lige fra brugsgenstande til miniaturemalerier, hvor menneskefigurer indgår på forskellig vis.

Værkerne er inddelt i ni temaer, heriblandt Den religiøse sfære, Fyrsten og hoffet, Kærlighed, Kvindefremstillinger og Hverdagsskildringer. Hvert tema indledes af et kort essay, og de 75 kunstværker analyseres udførligt. I tre indledende artikler stilles der skarpt på centrale aspekter i forbindelse med gengivelser af menneskefiguren i den islamiske verden – helt frem til moderne tid.

Bogens hovedforfattere er museumsinspektør Kjeld von Folsach og museumsinspektør Joachim Meyer fra Davids Samling. Bogen rummer desuden et bidrag af professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet.

  • Menneskefiguren i islamisk kunst – folk, fyrster og hellige mænd
  • Af Kjeld von Folsach og Joachim Meyer. Bidrag af Jakob Skovgaard-Petersen
  • Udgivelse: 24. november 2017
  • Udgives i dansk og engelsk udgave
  • Indbundet
  • Grafisk design: Søren Damstedt
  • Sidetal: 280
  • ISBN: 978-87-92949-95-0
  • Udgave/oplag: 1/2
349,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.