Menu

Levemandens tre liv – et portræt af Flemming Skouboe

“Da jeg sælger LM Glasfiber, står jeg pludselig med en meget stor sum penge i hånden. Men jeg står også med en masse frihed. Frihed til at leve livet, præcis som jeg vil.”

Flemming Skouboe er erhvervsmand, kunstsamler, bilnørd, gæstgiver og en rigtig levemand. Som ung træder han ind i familiens virksomhed, LM Glasfiber, som han udvikler til en forrygende forretning, der bliver verdens største producent af vinger til vindmøller.

På toppen af karrieren sælger han sit livsværk og skaber et nyt, da han køber Danmarks største private ø og bygger et gods. Fænøgård er Flemming Skouboes moderne fortolkning af en herregård fyldt med kunst, biler og design i verdensklasse.

Han indleder sammen med sine to sønner en ny karriere som gæstgiver med købet af gourmetrestauranterne Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og Kong Hans Kælder i København.

I bogen følger vi Flemming Skouboe på rejser rundt i landet, og han giver indblik i de faser af livet, der har formet ham som menneske: Ungdommen, karrieren og årene med fuldstændig frihed. Følg med til Lunderskov, Kolding, Fænø, Henne, Glenfeshie samt Mallorca og få fortællingen om levemandens tre liv.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tom Okke (f. 1976). Tom Okke er uddannet fra Syddansk Universitet og har bl.a. været ansat på Dagbladenes Bureau og Politikens billedbureau, Polfoto. Siden 2006 har han været redaktør på dagbladet Børsen. I 2012 udgav han bogen: ‘Gennem Generationer – fortællinger fra kroer og spisesteder i Sønderjylland’.

  • Levemandens tre liv – et portræt af Flemming Skouboe
  • Af Tom Okke
  • Indbundet
  • Grafisk design: Søren Damstedt, Trefold
  • Sidetal: 336
  • ISBN: 978-87-93604-70-4
  • Udgave/oplag: 1/1
299,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.