Menu

Ny dansk arkitektur Bd. 3

LEGO House i Billund er et af tegnestuen BIGs mest gennemførte konceptuelle byggerier. Med Bjarke Ingels i spidsen har BIG med udgangspunkt i LEGO klodsens dimensioner, egenskaber og farver skabt et oplevelsescenter, der ikke blot er til glæde for de betalende gæster. Bygningen, som er centralt placeret i byen, fungerer med sine offentligt tilgængelige terrasser og legepladser som et nyt, generøst byrum i Billund.

I denne rigt illustrerede bog går Kristoffer Lindhardt Weiss helt tæt på værket og placerer tegnestuen BIGs arbejde i en bredere arkitekturhistorisk sammenhæng. Samtidig diskuterer han i et interview med arkitekterne tankerne bag udformningen af byggeriet.

Bogen er den tredje i en serie om ny dansk arkitektur. Gennem 10 bind giver serien et vitalt signalement af den nyeste danske arkitektur. Hvert bind udfolder et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag. Hvert bygningsværk repræsenterer samtidig et aktuelt tema i samtidens arkitekturdebat – fra stedets ånd over transformationsarkitektur til bæredygtigt byggeri.

  • Ny dansk arkitektur Bd. 3
  • Af Kristoffer Lindhardt Weiss
  • Udgivelse: 27. august 2019
  • Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Studio
  • Indbundet
  • Grafisk design: Studio Atlant
  • Sidetal: 96
  • ISBN: 978-87-93604-48-3
  • Udgave/oplag: 1/1
249,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.