Menu

Kraft og skønhed – Joakim Skovgaards udsmykning i Viborg Domkirke

I 1890 blev kunstneren Joakim Skovgaard spurgt, om han ville påtage sig den kolossale opgave at udsmykke mere end 2.500 kvadratmeter vægge og lofter i Viborg Domkirke. Det tog 26 år, før resultatet stod færdigt som en slags folkelig billedbibel i Grundtvigs ånd.

I dag står motiverne friske og strålende, efter at Nationalmuseet og Viborg Stift har gennemrestaureret malerierne. I den anledning har bogens forfattere i samarbejde med Skovgaard Museet fordybet sig i forskellige facetter af værket og dets tilblivelse: Fra udsmykningens kunstneriske udsagn og teologiske indhold til dens tekniske udførelse. Hvert eneste motiv i kirken er gengivet, og bogen åbner for nye perspektiver og en afgørende ny forståelse af et hovedværk i dansk kunsthistorie.

  • Kraft og skønhed – Joakim Skovgaards udsmykning i Viborg Domkirke
  • Af Skovgaard Museet, Iben Overgaard (red.)
  • Udgivelse: 15. november 2023
  • Indbundet
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 256
  • ISBN: 978-87-94418-00-3
  • Udgave/oplag: 1/1
299,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • ”Det er et spændende stykke kunsthistorie, forskningsarbejde og restaureringshistorie, vi er vidne til (…) Godt, at der kommer en bog, der hylder den form for skønhed og kraft, som er central i kulturarven. 26 års arbejde. 2500 kvadratmeter folkelig billedbibel i Grundtvigs ånd på vægge og loft i Viborg Domkirke.”
  • Erik Steffensen, Kristeligt Dagblad