Menu

Kødfri mandag

Kødfri mandag for kødelskere.

Det gavner miljøet og sundheden at spise mindre kød, men det behøver ikke være en sur pligt at skære ned på forbruget. En kødfri dag om ugen – eller to – er helt foreneligt med ønsket om at spise velsmagende mad. Det er i store træk budskabet i Nadia Mathiasens nye kogebog.

I ‘Kødfri Mandag’ er det gjort let og praktisk med en ugentlig hverdagsret, der er tilpasset årstiden, og som selv bøfelskeren vil spise med glæde.

Nadia Mathiasen har udviklet 52 enkle og smagfulde hovedretter med udgangspunkt i sæsonens grøntsager. I bogen får du tips til at erstatte kødet med friske grøntsager, og du lærer, hvordan du ved at bruge krydderier og umami-rige ingredienser gør det nemmere at lave mad, som får selv de mest inkarnerede kødspisere til at tage to gange.

Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Nadia har tidligere udgivet kogebogen ‘Foodfanatic Thai’, og hun underviser jævnligt i madlavning og optræder på TV. Nadia er uddannet journalist. Ved siden af sin blog skriver hun også om mad og udvikler opskrifter for politiken.

  • Kødfri mandag - Uge for uge - Året rundt
  • Af Nadia Mathiasen
  • Udgivelse: 9. november 2016
  • Indbundet
  • Grafisk design: Bjørn Ortmann
  • Sidetal: 192
  • ISBN: 978-87-92949-64-6
  • Udgave/oplag: 1/2
Udsolgt