Menu

Juno the Bakery

Juno the Bakery deler for første gang et udvalg af de opskrifter, der har gjort bageriet til et internationalt tilløbsstykke i København. Uanset om du er amatør eller erfaren bager, kan du nu bage snurrer, brød og kager fra Juno the Bakery i dit eget køkken.

Bogen giver en grundig indføring i surdej, lamineret smørdej og deres verdenskendte kardemommesnurrer med opskrifter på for eksempel brød, fastelavnsboller, croissanter og tærter med årstidens råvarer. I julekapitlet finder du blandt andet luciabrød, fransk nougat og traditionel kransekage.

Bag Juno the Bakery står svenske Emil Glaser og hans kone Nina Schmiegelow. I 2017 åbnede de dørene til et lokalt bageri på Århusgade 48 i København. Målet er enkelt: de bedste råvarer, nænsom tilberedning og rene, lækre smage.

Petra Kleis har dokumenteret det hele med stemningsbilleder fra bageriet og af opskrifterne.

Spring køen over, og byd Juno the Bakery velkommen i dit eget hjem.

  • Juno the Bakery
  • Af Emil Glaser og Nina Schmiegelow
  • Udgivelse: 11. december 2025
  • Indbundet
  • Grafisk design: Spine Studio
  • Sidetal: 344
  • ISBN: 978-87-94418-52-2
  • Udgave/oplag: 1/2
Nyt oplag på vej