Menu

Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker

Bjørn Nørgaard har sat et markant aftryk på dansk kunst med sine monumentale værker og eksperimenterende udtryksformer. Men en væsentlig del af hans praksis eksisterer kun i erindringen; mange aktioner, installationer og tableauer blev skabt til et bestemt sted og øjeblik, for eksempel ‘Børsaktionen‘ i 1969 og ‘Hesteofringen’ i 1970.

Hver dag må vi begynde forfra‘ genfortæller disse flygtige værker gennem fotos, presseomtaler, øjenvidneberetninger og kunstnerens egne refleksioner. Repetition spiller en central rolle i denne del af hans virke, hvor tidligere elementer optræder igen og igen i nye sammenhænge. Gentagelserne afslører væsentlige aspekter af Nørgaards praksis – fra materialevalg og samarbejdsformer til hans dialog med samtiden.

Bogen er skrevet af kunsthistoriker Peter van der Meijden og kurator Magnus Thorø Clausen. Peter van der Meijden har speciale i 1960’ernes og 1970’ernes flygtige værkformer, blandt andet Fluxus, happenings og Mail Art. Magnus Thorø Clausen har arbejdet med installationskunst og performance i en lang række internationale udstillinger.

  • Hver dag må vi begynde forfra – Bjørn Nørgaards flygtige værker
  • Af Peter van der Meijden og Magnus Thorø Clausen
  • Udgivelse: 22. oktober 2025
  • Indbundet
  • Grafisk design: Rasmus Koch Studio
  • Sidetal: 336
  • ISBN: 978-87-94102-77-3
  • Udgave/oplag: 1/1
399.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "En selvstændig kunsthistorisk præstation. En kunstfaglig model for, hvordan man kan give en flerdimensionel præsentation af et kunstnerisk livsværk. Og en demonstration af, hvordan en videnskabelig argumentation bygges op i åben diskussion. Bogen er flot og overskueligt sat op med letlæselige tekster og mange billeder"
  • Tania Ørum, Information
  • "...giver en unik mulighed for at følge Bjørn Nørgaards forunderlige veje. Og det er spændende med van der Meijdens og Clausens overvejelser og tolkningsmod, der giver mulighed for at sætte værkerne i et diskuterende spillerum. De blotlægger kontraster, modsætninger og sammenhænge over tid"
  • Gitte Tandrup, Kunstavisen