Menu

Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag

Christine Løvmand, Edma Frølich Stage, Anna Klindt Sørensen, Ludovica Thornam og Rita Kernn-Larsen – vækker disse kunstnernavne genklang? De tilhører den store gruppe af kvinder i dansk kunst, som har stået i skyggen af deres mandlige kolleger, og som nu bliver trukket frem i lyset, så vi kan få et mere nuanceret billede af den danske kunsthistorie. 

Med udgangspunkt i mange års interesse og indsamlet viden om kvinder i dansk kunst præsenterer kunsthistoriker Eva Pohl et personligt og perspektiverende oversigtsværk. Bogen giver et indblik i pionerernes kamp for at kunne træde ind på kunstens scene og bryde igennem, og den præsenterer vigtige bevægelser samt forbindelsestråde mellem generationer og inspirerende kunstnerfællesskaber. Fra traditionelle blomstermalerier, modelstudier og portrætter til eksperimenterende værker, der arbejder med krop, rum og erindring.

  • Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag
  • Af Eva Pohl
  • Udgivelse: 15. november 2021
  • Indbundet
  • Grafisk design: Kolofon, Reykjavík
  • Sidetal: 416
  • ISBN: 978-87-93-60452-0
  • Udgave/oplag: 1/1
Bogen er ikke udkommet, men se lignende udgivelser i shoppen.