Menu

Close-up

I 2012 malede Per Kirkeby (f. 1938) 21 collager i sit atelier i Hellerup. Collagerne viser forskellige scenarier fra Adam og Franz Liszt til kosmos og fine alger.

I bogen Per Kirkeby, Close-up, fortæller kunstneren og skribent Erik Steffensen historien bag collagerne:

”Jeg har set Per Kirkeby arbejde med sine collager. I atelieret i Hellerup sad han med et udklippet motiv som han limede fast til papiret. Så tegnede han skødesløst, som ville han pointere sit fund, en cirkel omkring emnet. Det så naturligt ud, og kunstneren arbejdede i et flow. Alger eller sløjfer på en gavekurv, kan minde om infiltrerede nervetråde eller billed-DNA, når de bliver brugt i malerisk øjemed. De tjener i kunstnerens hånd som billeder på naturens orden, selv når den fremstår mest rodet og uforståelig. Collagerne udgør en ikke-sproglig orden. Fragmenterede billedudsagn. Per Kirkebys tilværelse har ændret sig markant med årene. Vejen til orden kræver viljen til orden, og kunstnerens collager kan godt ses som fragmenter og blade, der samles til en ny meningsfuld orden. Billederne er pejlemærker i den kreative proces, det ikke-lineære forløb, som kendetegner et kunstnerisk liv. Så længe det giver mening for en kunstner at skabe nye forbindelser, synes verden intakt. […]”

Close-up er udgivet i et nummeret oplag på 500 eksemplarer. Udgivelsen er i kommission for Forlaget Bjerggaard.

  • Close-up
  • Af Erik Steffensen
  • Udgivelse: 20. april 2018
  • Oversat af Glen Garner
  • I kommission for Forlaget Bjerggaard
  • Indbundet
  • Sidetal: 46
  • ISBN: 87-91132-32-0
  • Udgave/oplag: 1/1
  • Vis mere
595 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.