Menu

Bofællesskaber – 1970 til i dag

Vores ønske om at indgå i fællesskaber, dele med hinanden og leve klimabevidst er mere udbredt end nogensinde. Fra de første bofællesskaber blev etableret i Danmark i 1970’erne, er boligformen blevet udbredt og anerkendt herhjemme såvel som internationalt – ikke mindst for dens evne til at skabe rammerne om en bæredygtig levevis. Bofællesskaber tilbyder en måde at bo på, som opfylder vores individuelle behov og bidrager til at løse samfundsmæssige og globale udfordringer.

‘Bofællesskaber – 1970 til i dag’ giver en række fagpersoners perspektiver på livet i bofællesskab. Bogen fortæller bofællesskabets historie og peger på dets potentiale til at rumme fremtidige familiemønstre og livsvilkår. Samtidig dykker den ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier og præsenterer mangfoldigheden i deres beboere, hverdag og arkitektur.

Michael Asgaard Andersen er lektor på Det Kongelige Akademi, hvor han forsker og underviser i boligarkitektur. Fotografierne er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.

  • Bofællesskaber – 1970 til i dag
  • Af Michael Asgaard Andersen (red.)
  • Udgivelse: 3. november 2021
  • Foto: Laura Stamer
  • Indbundet
  • Grafisk design: Søren Damstedt, Trefold
  • Sidetal: 272
  • ISBN: 978-87-94102-08-7
  • Udgave/oplag: 1/1
349,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.