50 hjemmelavede ispinde – fristelser fra fryseren er sommerens bedste bud på en iskold bestseller! Vi husker nok alle de hjemmelavede ispinde fra kummefryseren og glæden ved at spise en læskende is på en varm sommerdag. Det var nemt, billigt og hjemmelavet. Ren nostalgi. Nu er ispindene så tilbage. Og de er blevet meget bedre! Med inspiration fra New York og London, introducerer bogen en række lækre varianter af nostalgiske klassikere, perfekte til den danske sommer. 50 hjemmelavede ispinde indeholder 50 opskrifter på uimodståelige ispinde, som ligger langt fra 80’ernes saftevands-is. Bogens overskuelige trin-for-trin opskrifter gør det nemt at lave lækre ispinde til hverdag og fest. Giv din personlige is sødme med friske jordbær, charme med mango og fløde eller bid med chili. Eller tilsæt yoghurt, lakrids og mynte og bliv en populær vært, når solen bager. 50 hjemmelavede ispinde – fristelser fra fryseren indeholder 50 opskrifter på ispinde, som du selv kan lave. Bogen er en overskuelig og brugbar guide, som indledningsvist fortæller hvilket udstyr man har brug for og på en nem måde introducerer teknikken bag perfekte ispinde. Lær bl.a. at lave striber, at indfryse dekorative frugtstykker og at tilsætte alkohol, så du får en perfekt drink på pind. De mange forslag til gode smagssammensætninger er kun begyndelsen – du kan mikse og kreere i det uendelige, indtil du finder netop din favorit-is.