Menu

50 hjemmelavede ispinde – fristelser fra fryseren

En ispind på en varm solskinsdag er fyldt med nostalgi og gode minder. Med ’50 hjemmelavede ispinde’ får du nu igen mulighed for at lave ispindende fra barndommen – og de bliver med garanti bedre end nogensinde! For bogens forfattere er smagen nemlig i højsædet, og de 50 nemme opskrifter er fyldt med friske frugter og gode ingredienser.

Bogen indledes med en grundig introduktion til teknikken bag vellykkede ispinde og fortæller dig, hvilke redskaber du har brug for. Du vil elske at lave både de klassiske og de nye og overraskende smagskombinationer, som gør ispindene helt uimodståelige.

Nadia Roden bor og arbejder i New York, hvor hun har vundet flere priser indenfor både billedkunst og mad. I 2011 skabte hendes fantasifulde ispinde sensation i New York. De var den hotteste nye trend, og i Oprah Magazine blev Nadia kaldt “is-prinsessen”. Nadia har medvirket i Martha Stewarts tv-show og magasinerne Food & Wine og Vogue Entertainment og blev nomineret til en Gourmand-pris for hendes første bog, ‘Granita Magic’. Nadia leverer kunst til Metropolitan-operaen i New York og skaber desuden animationsfilm, hvoraf flere har været vist på filmfestivaler over hele verden. Du kan læse mere om Nadia på: www.nadiaroden.com.

Cesar Roden har stået i spidsen af streetfood-revolutionen i England og var med i KERB-gruppen, som lavede gadekøkken-events over hele London. Cesar startede med at sælge kaffe, chokolade og hjemmelavet is fra sin kaffevogn og siden blev hans Ice Kitchen-vogne hurtigt et stort hit. Han har medvirket i tv-programmet BBC ONE som spirende entreprenør og kreativ kok. Cesar har været portrætteret i blandt andet Evening Standard og The Times, og er et kendt navn blandt foodies. Læs mere om Cesar på www.icekitchen.co.uk.

  • 50 hjemmelavede ispinde
  • Af Cesar og Nadia Roden
  • Udgivelse: 6. juli 2015
  • Oversat af Christine Seedorff
  • Indbundet
  • Grafisk design: Quadrille Publishing Limited
  • Sidetal: 128
  • ISBN: 978-87-92949-01-1
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt