Menu

Dea Trier Mørch – Det grafiske værk

Dea Trier Mørch (1941-2001) er en ener i dansk kunst. Denne bog er den første samlede præsentation af Dea Trier Mørchs grafiske produktion fra årene 1967-77, hvor grafikken spiller en hovedrolle i hendes kunstneriske virke. Motiverne spænder fra skildringer af fødsler og hverdagsliv til politiske begivenheder i tiden.

Dea Trier Mørch begyndte som billedkunstner – som 16-årig blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole – men fik sit folkelige gennembrud som forfatter med Vinterbørn i 1976. Desuden var hun en aktiv del af kunstnerkollektivet Røde Mor fra 1969 til 1978.

Den rigt illustrerede bog udgives i anledning af Louisianas udstilling Dea Trier Mørch – Ind i verden og indeholder en grundig introduktion til kunstneren skrevet af udstillingens kurator, Marie Laurberg, samt en omfattende biografi fortalt i ord og billeder.

  • Dea Trier Mørch - Det grafiske værk
  • Af Marie Laurberg
  • Udgivelse: September 2019
  • Indbundet
  • Grafisk design: Marie d'Origny Lûbecker
  • Sidetal: 248
  • ISBN: 978-87-93-60498-8
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt