Menu

Den nye billedverden

I sporet fra Lars Morells store anmelderroste værk om Eks-skolen, ‘Broderskabet’, følger nu bogen om en af Eks-skolens mest interessante kunstnere: Tom Krøjer.

‘Den nye billedverden’ følger maleren Tom Krøjers vej fra medlem af den eksperimenterende kunstskole og udøvende avantgardistisk kunstner i 1960’erne til den gryende mediebevidsthed i 1970’erne, hvor han på flere områder foregriber informationssamfundet, og til starten af 80’erne, hvor Krøjer vælger helt at forlade den eksperimenterende stil.

Tom Krøjers værker fra perioden 1961-83 er ofte blevet overset i den danske kunsthistorie, men med Lars Morells grundige gennemgang træder hans malerier, happenings, eksperimentalfilm og tegneserier i undergrundsstil i 1960’erne og performance, video og kunstnerbøger i 1970’erne i karakter som vigtige og fremadskuende værker på den danske kunstscene.

 

  • Den nye billedverden – Tom Krøjer i 60'erne og 70'erne
  • Af Lars Morell
  • Udgivelse: 26. juni 2012
  • Indbundet
  • Grafisk design: Lars Morell
  • Sidetal: 192
  • ISBN: 978-87-92596-97-0
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt