Menu

Værelse 606 – SAS-huset og Arne Jacobsens øvrige værk

Midt i København, på 6. sal i SAS-huset, ligger Værelse 606 som et velbevaret mikrokosmos af den danske arkitekt og designer Arne Jacobsens definitive mesterværk. Værelse 606 er i dag det eneste bevarede interiør i SAS-huset, som stod færdigt i 1960 og er designet af Jacobsen for SAS. Bygningen rummede både det luksuriøse SAS Royal Hotel og en lufthavnsterminal.

SAS-huset er det mest helstøbte værk i Jacobsens karriere. Her udfoldede han alle sine talenter som designer af møbler, lamper, tekstiler, haver, typografi og bordservice. Som et fragment, der rummer hele bygningens essens, danner Værelse 606 afsæt for en rekonstruktion af Jacobsens forsvundne mesterværk i ord og billeder.

Denne gennemillustrerede bog, som indeholder næsten 500 fotos og tegninger, tager læseren med på en virtuel rundvisning på SAS Royal Hotel og lufthavnsterminal, som de fremstod i 1960, og sporer SAS-husets inspirationskilder til en række tidligere bygningsværker og designobjekter. Den udforskning af Jacobsens værk, som indledes på Værelse 606, giver dermed en generel introduktion til hele hans karriere.

Arkitekt Michael Sheridan, som bor og arbejder i New York, er en internationalt anerkendt ekspert i moderne dansk arkitektur og design og forfatter til en række bøger om disse temaer, blandt andet Landmarks: The Modern House in Denmark (2014) og Louisiana – arkitektur og landskab (2017).

  • Værelse 606 – SAS-huset og Arne Jacobsens øvrige værk
  • Af Michael Sheridan
  • Udgivelse: Juni 2023
  • Indbundet
  • Grafisk design: Michael Jensen
  • Sidetal: 336
  • ISBN: 9788792596048
  • Udgave/oplag: 1/1
399.95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
  • "Med udgangspunkt i det sidste originale værelse, der står tilbage på Radisson Collection Royal Hotel i København, fører den amerikanske arkitekt Michael Sheridan i sin bog "Værelse 606" kærligt læseren gennem Arne Jacobsens kunstneriske univers."
  • Torben Weirup, Kristeligt Dagblad