Menu

Torvehallerne i København – og verden rundt

Fra Venedig, over Havanna, til Beijing og Bergen – torvehandel beriger bylivet, og også København har en lang tradition for udendørs fødevaremarkeder, ikke mindst på Israels Plads, hvor Grønttorvet lå indtil 1989. I de efterfølgende årtier kom der markant mere fokus på mad i mediebilledet. Kokke udgav kogebøger, tv sendte madprogrammer, og danskerne indrettede køkkener for milliarder, men hvor var vores markeder og torvehaller blevet af? Hvor kunne Danmarks bedste fødevareproducenter sammen afsætte deres produkter direkte til forbrugerne og derved stimulere respekten for måltidet og for madkulturen i Danmark?

Dette spørgsmål gav bogens forfatter, arkitekten Hans Peter Hagens, ideen til et nyt københavnsk fødevaremarked på Israels Plads. Gennem 14 år arbejdede han utrætteligt på at overtale myndigheder og investorer til at støtte sin vision om at skabe nogle levende, funktionelle torvehaller til København. I 2011 stod byggeriet færdigt, og Hagens’ torvehaller har på et par år etableret sig som københavnernes foretrukne madmarked med fem millioner besøgende årligt. Og stadeholderne står i kø for at komme ind. Lige nu er der mere end 70 på venteliste.

En personlig beretning, som dels præsenterer læseren for alverdens torvehaller og deres historie, dels giver indblik i forfatterens årelange arbejde for de nye torvehaller i København. Dette værk er også historien om stærke visioner, stædighed og idealisme, og et interessant kig ind i arkitekturens maskinrum, hvor inspiration, respekt for en by og byggeteknisk ekspertise skaber bygningskunst.

 

  • Torvehallerne i København – og verden rundt
  • Af Hans Peter Hagens
  • Udgivelse: 29. maj 2015
  • Indbundet
  • Grafisk design: Sille Haahr-Aasmul / Asap Design
  • Sidetal: 176
  • ISBN: 978-87-92894-70-0
  • Udgave/oplag: 1/1
299,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
Bestil foredrag