Menu

Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre

“Hellere et mindre vellykket eksperiment end en smuk trivialitet” – Verner Panton

Verner Panton er dansk designs enfant terrible. Mens de hjemlige designkolleger i 1950’erne og 60’erne arbejdede i naturmaterialer og i hånden, boltrede Panton sig i udlandet med farvet plast, glasfiber, stål og syntetiske stoffer og afprøvede nye industrielle masseproduktionsmetoder.

Denne bog sætter fokus på, hvordan Pantons nærmest videnskabelige arbejde med miljøer, farver, systemer og mønstre udfolder sig i farvestrålende totalindretninger og fantasifulde design. Panton var en pioner, som med sit værk peger frem mod moderne design og det visuelles rolle i et globaliseret oplevelsessamfund.

  • Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre
  • Af Ida Engholm og Anders Michelsen
  • Udgivelse: 17. september 2017
  • Indbundet
  • Grafisk design: Michael Jensen
  • Sidetal: 352
  • ISBN: 978-87-92949-57-8
  • Udgave/oplag: 1/1
Udsolgt
  • "Skal man vide noget om Verner Pantons designunivers, hans kæmpe produktion og hans placering som international formgiver, er det denne bog man skal ty til."
  • Politiken. 26. december 2017
  • ”Af Pantons historie kan vi alle lære, at der kan komme noget godt ud af at bryde normerne og de uskrevne regler, der findes på stort set alle felter.”
  • Jysk Fynske Medier, 8. oktober, 2017
  • “Verner Pantons design var fantasifuldt og visuelt pågående, og det præsenteres i en overdådig grafisk tilrettelæggelse, der er et ekko af Pantons drøm om at lade fantasien komme til magten.”
  • Berlingske, 19. september, 2017
  • ”Det er godt, at der kommer et nyt værk, som kommer hele vejen rundt om Verner og hans ting. Hans arv indeholder så mange ideer, som slet ikke er sat i produktion endnu, så der er masser at tage fat på.”
  • Politiken, Design, 17. september, 2017
  • ”Han havde sin storhedstid i 60erne og 70erne, men så røg han ud i kulden med den postmoderne designbølge i 80erne. Til gengæld har retrobølgen i 90erne affødt en stor interesse for Panton, og den interesse ser vi stadig.”
  • Berlingske, Søndag, 17. september, 2017
  • ”Man skal kort sagt vurdere Panton for hans helhedstænkning, ikke de enkelte værker, og det er netop, hvad Ida Engholm og Anders Michelsen gør i en ny pragtbog – helt passende indbundet i forførende blødt Panton-mønstret materiale, så sanseoplevelsen begynder ved omslaget.”
  • Weekendavisen, 15. september, 2017