Menu

Ny dansk arkitektur Bd. 10

Johansen Skovsted repræsenterer en gennemgribende loyalitet overfor de steder, deres arkitektur er med til at skabe. I fuglereservatet Tipperne har de med en klynge af tre skulpturelle strukturer – et fugletårn, et shelter og en værkstedsbygning – skabt en ikonisk destination ved Ringkøbing Fjord. Med en enkel materialepalet og poetisk nænsomhed overfor det særegne landskab, indrammer arkitekturen de aktiviteter, der har en naturlig plads i landskabets åbne vidder.

I denne rigt illustrerede bog går Kristoffer Lindhardt Weiss helt tæt på værket og placerer tegnestuen Johansen Skovsteds arbejde i en bredere arkitekturhistorisk sammenhæng. Samtidig diskuterer han i et interview med arkitekterne tankerne bag udformningen af byggeriet.

Bogen er den tiende i en serie om ny dansk arkitektur. Gennem 10 bind giver serien et vitalt signalement af den nyeste danske arkitektur. Hvert bind udfolder et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag. Hvert bygningsværk repræsenterer samtidig et aktuelt tema i samtidens arkitekturdebat – fra stedets ånd over transformationsarkitektur til bæredygtigt byggeri.

  • Ny dansk arkitektur Bd. 10
  • Af Kristoffer Lindhardt Weiss
  • Udgivelse: 16. august 2022
  • Foto: Rasmus Hjortshøj / COAST Studio
  • Indbundet
  • Grafisk design: Studio Atlant
  • Sidetal: 96
  • ISBN: 978-87-94102-35-3
  • Udgave/oplag: 1/1
Bogen er ikke udkommet, men se lignende udgivelser i shoppen.