Menu

Bogen om depression

Ungdomslivet går op og ned, og det kan være svært. For flere og flere unge bliver det for svært. Deres normale ungdomsliv lukker ned, fordi de får en depression. Hvert år får tre-fire procent unge under 25 år en depression og havner i en situation med endeløse sorte tanker og frygt for fremtiden. Forskning viser, at viden om depression og familiens hjælp kan have stor indflydelse på, hvordan den unge kommer igennem.

’Find fodfæste – En bog til unge med depression og deres forældre’ formidler den nyeste forskning om unge og depression. Bogen forklarer, hvad en depression er, hvordan den opstår, og hvordan den kan opdages. Bogen forklarer også, hvad medicin og hjælp fra en psykolog kan gøre. Der er forskningsbaserede anvisninger til, hvordan man passer på sig selv fremadrettet. 

Desuden fortæller fire unge, der har haft en depression, om, hvordan det var, hvad der hjalp dem, og hvordan de er landet i livet igen. Et forældrepar fortæller, hvordan det er at være familie til en ung med depression, hvordan de støttede, hvad der var svært, og hvad de gerne ville have vidst.

Bogen danner et solidt udgangspunkt for en fælles forståelse og videre samtale om depression.

  • Bogen om depression – Hvordan du som ung kommer igennem depression og får det godt igen
  • Af Tea Sletved
  • Udgivelse: August 2020
  • Indbundet
  • Sidetal: 192
  • ISBN: 978-87-93-60460-5
  • Udgave/oplag: 1/1
  • Vis mere