Menu

Tidsmaskinen på Christianshavn

‘Tidsmaskinen på Christianshavn’ er den fascinerende beretning om det statelige palæ Heerings Gaard på Christianshavn og dets historie gennem 225 år.
 Som hovedsæde for firmaet Peter F. Heering (Cherry Heering) igennem 139 år er den klassicistiske bygning et enestående stykke dansk kultur-, personal-, arkitektur- og -erhvervshistorie, der vibrerer af liv og historier, som nu fortælles i sammenhæng for første gang.

Heerings Gaard var oprindeligt anlagt som bryghus, men med søkaptajn H.P. Kofoeds overtagelse i 1785 bliver gården omlagt til pakhus. Siden har familien bag likøren Cherry Heering og rederiet Heering Line anvendt palæet som internationalt hovedsæde i mere end hundrede år, før Nordea overtog bygningen i 1977. I 1999 skiftede huset ejer igen, da Nordea-fonden overtog det og i de seneste år har forestået restaureringen af Heerings Gaard. Samtidig har de etableret forskerboliger i huset, og i 2010 satser Nordea-fonden på at genskabe den internationale stemning i huset, som handlen med alle verdensdele tidligere har tilført gården.

Historien om Heerings Gaard er en fascinerende tidsrejse for både den kultur- og historieinteresserede læser – levendegjort af Pernille Stensgaard, der med sine succesrige bøger om København, Skagen og kunstmuseet Louisiana har slået sit navn fast som vores store kulturhistoriske fortæller.

  • Tidsmaskinen på Christianshavn
  • Af Pernille Stensgaard
  • Udgivelse: 08-12-2010
  • Indbundet
  • Sidetal: 200
  • ISBN: 9788792596369
  • Udgave/oplag: 1/1
  • Vis mere
249,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.