Menu

Design What

Designfaget gennemgår en transformation i disse år. Før gik designeres arbejde hovedsagligt ud på at formgive objekter og håndtere specifikke designopgaver. Nu er designere ikke kun formgivere, men også projektledere, og de skal kunne indgå i alle dele af en designproces fra første idé til endeligt resultat. Designfaget er blevet mere interdisciplinært, og nutidens designere konfronterer anderledes krav end deres forgængere.

’Design What’ dokumenterer og præsenterer den historiske udvikling, som har fundet sted indenfor designfaget fra de tidlige forsøg på at dokumentere designprocedurer ved Bauhaus skolen i 1920’erne til nyere trends og forskning i designprocesser. ’Design What’ er den første faglitterære graphic novel, der findes om dette emne. Lektor ved Danmarks Designskole, Ida Engholm, og arkitekt Nanna Norup, vil både fortælle og vise læseren, hvad der rører sig i designfeltet. De formidler designhistorie i overensstemmelse med tidens tværdisciplinære tendenser.

 

  • Design What
  • Af Ida Engholm & Nanna Norup
  • Udgivelse: Oktober 2017
  • Indbundet
  • Sidetal: 88
  • ISBN: 978-87-93604-03-2
  • Udgave/oplag: 1/1
  • Vis mere
199,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.