Menu

Bybilleder – Kunstnernes og forfatternes København

København har gennem århundreder inspireret både billedkunstnere og forfattere. Nu har kunsthistorikeren Bente Scavenius og litteraturkritikeren Bo Tao Michaëlis udvalgt 75 af de bedste billeder og 75 af de bedste tekster med København som fælles tema – og sat dem sammen, så de supplerer og befrugter hinanden.

Bybilleder præsenterer ikke blot kunstnernes og forfatternes skildringer af byen – Scavenius og Michaëlis analyserer desuden værkerne ind i en større sammenhæng. På den måde fortæller de en ny historie om København – en bevidsthedshistorie, der viser forskellige tiders syn på byen og menneskene i den.

Fra Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg og Michael Strunge og til yngre forfattere som Naja Marie Aidt, Helle Helle og Amalie Smith. Blandt kunstnerne finder man C.W. Eckersberg, Vilhelm Hammershøi og Edvard Weie samt nulevende kunstnere som Michael Kvium, Erik A. Frandsen, John Kørner, Tal R, Julie Nord og HuskMitNavn.

Om forfatterne

Bente Scavenius (f. 1944) er mag.art. i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter til en lang række bøger om billedkunst og havearkitektur samt fast deltager i Kunstquiz på DR K.

Bo Tao Michaëlis (f. 1948) er cand.mag. i dansk og oldtidskundskab og mag.art. i litteraturvidenskab. Han har siden 1990 været litteratur- og kulturkritiker ved dagbladet Politiken.

  • Bybilleder - Kunstnernes og forfatternes København
  • Af Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis
  • Udgivelse: 11. november 2016
  • Indbundet
  • Grafisk design: Søren Damstedt, Trefold
  • Sidetal: 360
  • ISBN: 978-87-92949-36-3
  • Udgave/oplag: 1/2
  • Vis mere
399,95 Alle priser er i DKK og incl. moms. Du vil blive sendt videre til vores onlineshop.
Bestil foredrag
  • “Et mangfoldigt og kalejdoskopisk billede af det København, vi kender og elsker.”
  • Weekendavisen, 2. oktober, 2016
  • “Bente Scavenius' og Bo Tao Michaëlis' kulturelle sightseeingtur fører ikke alene passagererne fra bydel til bydel men også gennem tiderne. Fra dengang, litteraturen og billedkunsten kunne være opbyggelig, til i dag, hvor den typisk ikke er det. Men så alligevel: Er det på en anden måde. Kunsten og litteraturen appellerer selvfølgelig altid til eftertanken.”
  • Berlingske, 16. januar, 2017
  • “Helheden opnår, hvad den tilsigter, nemlig at formidle oplevelser for både hjerte og hjerne. Det er en bog, som har meget at byde på, i en engageret og let tilgængelig form, et koncentrat af dansk kunst-og litteraturhistorie med lange perspektiver: Det er ikke alene København som lokalitet, der skildres. Bogen er samtidig et stykke bevidsthedshistorie om synet til forskellige tider på byen og menneskene i den.”
  • Kristligt Dagblad, 12. januar 2017