Menu

Blomstermaleren J.L. Jensen

J.L. Jensen (1800-1856) – kaldet ’Blomster-Jensen’ – er den førende blomstermaler i dansk guldalderkunst. Selvom blomstermaleriet traditionelt var en nedvurderet genre, helligede han sig skildringen af de sanselige frugter og buketter i glødende farver, som han i dag er berømt og elsket for. Med sine værker lader han os drømme om uforgængelig skønhed og evigt liv, og vi længes efter ungdommens blomstring, vel vidende at intet varer evigt.

Sammen med Nivaagaards Malerisamlings kommende udstilling (januar–august 2018) vil denne bog være det første store retrospektive materiale om maleren J.L. Jensen. Med sin store omhyggelighed, logik og balance skabte han smukke kompositioner af stillestående motiver og opstillinger af livløse materialer, herunder blomster, frugter, mad og dyr, der karakteriserer den internationale tradition, han var en del af: nature morte- eller stilleben.

  • Blomstermaleren J.L. Jensen – Mellem kunst og natur i guldalderen
  • Af Marie-Louise Berner og Mette Thelle
  • Udgivelse: 20. januar 2018
  • Indbundet
  • Grafisk design: Camilla Jørgensen, Trefold
  • Sidetal: 346 sider
  • ISBN: 978-87-93604-15-5
  • Udgave/oplag: 1/1
  • Vis mere
Bogen er ikke udkommet, men se lignende udgivelser i shoppen.